INFORMATION TIL UDSTILLERE

#bumpåcampus

Eleverne skal udfordres og inspireres


Vi stiller det krav til dig som udstiller, at eleverne skal udfordres og inspireres på messen, og det er dig som stadeholder, der skal være med til at sikre, at de besøgene får en fantastisk oplevelse.


Lad de unge at opleve, hvad dit fag i virkeligheden handler om. Det kan fx være at skifte hjul, tapesere, flisearbejde, dække bord, lægge brosten, give hjertemassage, lodde, samle et stik, binde blomster og meget andet.


AKTIVITETER I UGE 47 2020 + BUM2021



Da BUM2020 er aflyst vil vi gerne etablere flere undervisningstilbud og -forløb til skolerne i Uge 47.


Vi hører gerne fra dig, hvis du er interesseret i at give klasser/skoler mulighed for at blive klogere på din virksomhed/organisation/institution i Uge 47 2020! Det kan være besøg hos jer eller besøg på skolen.


Forhåbentlig kan disse tilbud også være med til at give de bornholmske udskolingselever nogle rigtig gode oplevelser, som de kan blive klogere af – klogere på sig selv og klogere på deres egne valg.


Vi glæder os til at kunne samles igen i forbindelse med BUM 2021 - det bliver forhåbentlig et brag af en uddannelsesfest!


Hvis du sidder inde med gode idéer eller lyst til at deltage i planlægningen af BUM2021 hører vi også gerne fra dig.


Send en mail til bum@brk.dk eller kontakt os direkte.


TIL VIRKSOMHEDER



BUM arbejder for en bedre sammenhæng mellem skoler og virksomheder og derfor arbejder vi meget gerne sammen med øens virksomheder. 


Er din virksomhed interesseret i at deltage i messen, vil vi meget gerne i kontakt med dig. Det er vigtigt at du er klar til at yde en ekstra indsats på messe dagen, og at vi sammen gør messen til en fantastisk dag for alle.


Som udstiller opfordres du til at stille op med aktive og nytænkende stande, og vi håber at se mange lærlinge og elever fra virksomhederne. Idéen er, at unge inspireres af andre unge, at unge udfordres i deres uddannelsesvalg – og at vi alle får en forståelse af, at de unge er vores fælles unge og at vi har et fælles ansvar for at hjælpe dem på vej.


Du kan tilmelde dig via online-tilmeldingen.


Samarbejde med erhvervslivet

I vores planlægning af BUM samarbejder vi med Jensen Denmark A/S. Vi vil gerne have endnu flere dedikerede samarbejdspartnere og du er altid velkommen til at kontakte os med ideer og indspark til messen.


TIL UDDANNELSESINSTITUTIONER



BUM ønsker at inspirere og oplyse elever i 7. til 10. klasse i forhold til deres valg af uddannelse og job.


BUM ønsker, at så mange uddannelser som muligt kommer med på messen og som udstiller opfordres du til at stille op med aktive og nytænkende stande, og vi håber at se mange studerende fra de forskellige uddannelser. Ideen er, at unge inspireres af andre unge og, at unge udfordres i deres uddannelsesvalg.


Du kan tilmelde dig via online-tilmeldingen.


Samarbejde med uddannelser

I vores planlægning af BUM samarbejder vi med Campus Bornholm og Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Vi vil gerne have endnu flere dedikerede samarbejdspartnere og du er altid velkommen til at kontakte os med ideer og indspark til messen.