DOPING





Doping er en betegnelse for indtagelse af stoffer, der virker fremmende på din fysiske form og din præstation. 


Mange finder det nødvendigt at tage doping for at yde bedre. Man har måske en følelse af, at man kun er god nok, hvis man kan præstere hurtigere, højere og stærkere. 


Doping er ulovligt, og man udsætter sig for stor fare, hvis man eksperimenterer med doping. Anabolske Steroider og alle andre typer doping giver dig på kort sigt resultater og på lang sigt- en funktionsløs krop. 


At have et problematisk forhold til medikamenter, der kan virke fremmende på din præstation eller udseende, handler i de fleste tilfælde om personlige udfordringer eller problemer, som det er vigtigt at få taget hånd om. 


Hvis du står og har brug for at tale med nogen om personlige udfordringer og et eventuelt misbrug af stoffer eller doping, står Ungerådgivningen altid klar til at snakke med dig. Ungerådgivningen er 100 % anonym. Kontakt Mette Qvist, mette.qvist@brk.dk / tlf. 29 77 15 74 eller Johnny Bondorff, johnny.bondorff@brk.dk tlf. 21 30 96 07. De kan også træffes på Merkurvej 10 i Ungeporten i Rønne, men det er bedst du ringer først. Du kan læse mere om Ungerådgivningen på deres Facebookside.


Anti Doping Danmark tilbyder råd og vejledning til dig, som gerne vil ud af et dopingmisbrug. Se kontakinfo her.

Blandt nogle af de fysiske konsekvenser ved at tage doping kan f.eks. nævnes; 


- Bumser, leverskader, forhøjet blodtryk, hurtig vægtøgning, hjerteanfald, forhøjet kolesterol, nedsat forplantningsevne, skader på muskler, impotens mm.


Går du med en mistanke om, at nogle i din omgangskreds tager doping, er det vigtigt at du reagerer. For det første er doping ulovligt men det er endnu vigtigere, at den pågældende person får hjælp til at stoppe. Du kan læse om de hyppigste tegn på, at en person bruger doping her.


DGI har opstillet 10 gode råd for, hvordan man forebygger dopingmisbrug. Læs dem her.




Undervisningsmateriale


Underviser du unge i folkeskolen, på en ungdomsuddannelse eller andet, så kan du kvit og frit gøre brug af Anti Doping Danmarks undervisningsmateriale om sundhed, træning, sociale medier og de sundhedsidealer, der følger med deri. Du finder undervisningsmaterialet her.





Eksamensangst og (mis)brug af 


beroligende medicin


Nogle studerende oplever angst i forbindelse med eksamen, og benytter sig derfor af receptpligtig medicin som betablokkere (hjertemedicin). 

Eksamensangst kan være et symptom på et dybereliggende problem. Derfor er det vigtigt, at du selv og andre med eksamensangst, er opmærksomme, da det kan være, at der er brug for noget andet end blot en pille til at løse problemet.


Det kan være en god ide at tale med en studievejleder om din angst for eksamener, så du kan få den rette hjælp og støtte. 


Campus Bornholms studievejledning finder du  her.


Hos Ungeporten finder du UU vejledningen, hvor du også kan finde råd og vejledning, hvis du oplever eksamensangst, eller hvis du har andre spørgsmål vedrørende din skolegang/studie. Du finder UU vejledningen her.


Mindhelper.dk kan du pgså finde råd og vejledning til at håndtere din eksamensangst.