FRITIDSJOB I

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

Foruden at tjene dine egne penge, giver et fritidsjob dig erfaringer til dit fremtidige uddannelses- og arbejdsliv. Du lærer, hvad det vil sige at indgå som kollega på en arbejdsplads, og måske opdager du nogle spændende jobmuligheder, som du ikke selv ville have tænkt på. Hvis du godt har kunne tænke dig, at få et fritidsjob, men har brug for hjælp til at søge, så er der lige nu mulighed for at få et fritidsjob i Bornholms Regionskommune, så du kan få en tryg start på din fritidsjob karriere.

Som fritidsjobber i BRK får du lov til at hjælpe med forskellige jobs inden for vedligehold af kommunens ejendomme, grønne områder eller praktiske opgaver. Der vil altid være en voksen på arbejdspladsen, som du kan få hjælp af.

MINI-KURSUS I FRITIDSJOB

Første del af projektet er et mini-kursus i fritidsjob i en kommune. Kurset er tilrettelagt af Jan fra Ungdomsskolen og Kasper og Marianne, som er UU-vejledere. Du kan se dem nedenfor.

Mini-kurset vil være delt i to:

  • Første del handler om at forberede dig til et fritidsjob. Hvad kan du forvente i fritidsjobbet, og hvad forventer din arbejdsgiver af dig som ansat. Hvordan er en lønseddel sammensat, MitID, skat, osv.
  • Anden del handler om introduktion til arbejdet i en kommune. Du bliver introduceret til etikette, kommunikation, ordentlighed og adfærd. Desuden skal du også være bekendt med tavshedspligt, når du er ansat i en kommune.

Antal undervisningsgange: 2 gange á 3 timers varighed inkl. forplejning. Kurset afholdes i uge 3 og uge 4. 

Projekt fritidsjob i BRK

I mini-kurset kommer du til at møde Marianne, Kasper og Jan. Det er dem, som vil afholde kurset og som vil hjælpe dig med at finde det rigtige fritidsjob til dig. Det er også dem du kan kontakte, hvis der er noget på arbejdspladsen, du synes er svært at tale om. De er der for, at du kan få en tryg start på dit nye fritidsjob. 

Marianne Sonne Hansen

UU vejleder

 

Kasper Madvig Schmidt 

UU vejleder

Jan Jensen

Projektmedarbejder Ungdomsskolen

KONTAKT

For yderligere spørgsmål eller kontakt vedrørende projekt fritidsjob i BRK kontakt Rie Fruergaard Nissen rie.fruergaard.nissen@brk.dk