FRITIDSAKTIVITETER
Overgangen fra folkeskole til en ungdomsuddannelse byder på mange forandringer, og der er pludselig mere at se til med skolearbejdet. Mange vælger at prioritere skole og arbejde og vælger derfor fritidsaktiviteter fra. Mange undersøgelser viser dog, at fritidsaktiviteter og de fællesskaber, man har igennem sine fritidsaktiviteter er med til at øge trivsel og giver et større overskud til at gennemføre en uddannelse, end hvis man ikke har en fritidsinteresse.
"Det er fedt at komme til træning, fordi der ikke er så meget idræt på min uddannelse. Så det er rart at træne kroppen efter en skoledag, hvor man sidder meget ned bag en computer. Men det er stadig hårdt med afleveringer og lektier, og man bliver nødt til at prioritere. For mig handler det om at koble af fra skolearbejdet ved at træne.” Studerende 3.g. Campus Bornholm
At have en fritidsinteresse giver dig et tilhørsforhold udenfor skolen, der giver dig en pause fra hverdagens skolearbejde og skaber fornyet overskud til at kunne fokusere på, hvad du interesserer dig for og brænder for at lave i din fremtid.
Bornholm byder på mange muligheder, hvis du vil finde en fritidsaktivitet, hvad end det er idræt, kreative fag, frivilligt arbejde eller noget helt andet.
Vi har forsøgt at skabe et overblik over nogle af mulighederne her på Bornholm, og hvem du skal kontakte for at komme igang med netop din interesse.
Hvis du finder mangler eller kan give et tip om, hvor der findes den fedeste aktivitet, så kontakt endelig ung.bornholmr på laura.jespersen@brk.dk eller rie.nissen@brk.dk.
Idræt og outdoor
Idræt og motion giver dig mere energi og overskud i hverdagen, du sover bedre, når du dyrker motion, motion modvirker stress og depression, motion giver dig muskler, så du kan klare hverdagens udfordringer, motion modvirker en lang række sygdomme og hjælper dig til at kunne holde en normal vægt. Listen med fordele ved at holde sig fysisk aktiv er lang..... Men vigtigst af alt; motion er og skal være sjovt!!
I øens mange lokalforeninger finder du et hav af tilbud, og findes det du leder efter ikke allerede, står foreningerne altid klar til at høre om dine ideer og måske endda stable noget på benene.
Du finder et overblik over alle øens foreninger her.
DGI Bornholm er interesseorganisation for 70 af øens foreninger. DGI Bornholm har altid fingeren på pulsen, og kan give dig nyttige informationer om øens idrætstilbud. Du finder dem her.
Er du vild med boldspil kan du finde mere information her.
Outdoor aktiviteter som klatring, rapelling, mountainbike, kajak og meget mere er oplagt i den bornholmske natur. Du finder aktiviterne hos Bornholms Outdoorcenter , Mountainbike på Bornholm , havkajak mm., Bornholms Kajakklub
Kreative fag
At udfordre sin kreative side og være i fællesskaber, hvor man er sammen om noget kunstnerisk giver noget helt særligt til hverdagen. Igennem musik, billedkunst, drama, bevægelse findes et fælles sprog, som mennesket altid har dyrket, simpelthen fordi mennesket ER kunstnerisk. Vi kan ikke lade være med at udtrykke os! Hvis du brænder for at have en mere kreativ fritidsinteresse, har Bornholm følgende tilbud:
Bornholms Kulturskole
Bornholms Kulturskole rummer både musik- drama og billedskole. Du kan læse mere om holdene og tilmelding her.
Bornholms Teaters talentlinje
Bornholms Teater har fra 2018 oprette en talentlinje til skuespilleraspiranter. Går du med skuespillerdrømme, så kontakt Bornholms Teater og hør mere om deres talentlinje. Du finder dem her.
MGK Talentlinje
Har du et særligt musikalsk talent, er det muligt at få ekstra undervisning på et musikalsk grundkursus (MGK) på Bornholm. MGK Bornholm er en del af MGK Sjælland er en afdeling af MGK Sjælland, som holder til i Køge.
Der er optagelsesprøve for at komme ind på MGK.
se mere om MGK Sjælland på www.mgksjaelland.dk
Ungdomsskolen
På øens ungdomsskoler og klubber finder du forskellige krea-hold, som du kan tilnelmde dig igennem Ungdomsskolen. Se mere her.
E-sport
Campus Bornholm har sit eget Lan-udvalg, der arrangere Lan-parties og andre aktiviteter i skoleåret. Hvis du vil læse mere og følge med i, hvad der bliver arrangeret, kan du læse mere på udvalgets Facebookside her.
Tejn IF tilbyder træning i gaming for børn, unge og voksne. SE mere om træningen og arrangementer her.
Frivilligt arbejde...
Nogle gange kan det være allermest meningsfyldt at gøre noget for andre.
Frivilligt arbejde er ikke bare et spørgsmål om velgørenhed men i lige så høj grad en mulighed for dig til at spore dig ind på, hvad du er god til og hvilken uddannelse og job, du ønsker i fremtiden. Dit frivillige arbejde er altid med dig som en erfaring i rygsækken og som en fordel på CV'et.
Læs meget mere om det at være frivillig på Bornholm her.