CORONATIMES
Du keder dig måske derhjemme i disse dage, måske kan du godt få tiden til at gå! Det kan være svært at finde ud af, hvad man skal få så mange dage til at gå med, når man ikke må gå ud eller ses med sine venner eller familie på grund af Coronavirussen. Vi forsøger at se muligheder i stedet for begrænsninger og har samlet en række gode forslag til ting du kan lave online med dine venner, podcasts du skal lytte til og hvor du kan finde hjælp i denne tid. Siden vil løbende blive opdateret og vi modtager gerne andre forslag.
NYHEDER
05.05.2020 TV2
Studenterkørslen er i fare – elever kommer med bud på
03.05.2020 DR
Coronakrisen vil give flere studieafslag til håbefulde unge
30.04.2020 DR
Kåre Mølbak løfter pegefingeren: Dobbelt så mange teenagere er smittet med corona
29.04.2020 DR
Norsk sundheds-minister takker de unge efter forsømt forår: I har sat jeres liv på pause
04.04.2020 TV2
Unge køber ind for ældre for småpenge i coronatiden
02.04.2020 Videnskab
De unge udviser faktisk samfundssind
01.04.2020 DUF
Unge i verden gør en forskel - også i corona-tider
21.03.2020 DR
Hvorfor bliver nogle unge også hårdt ramt af coronavirus?
DE SJOVESTE PODCASTS LIGE NU
Hva' så!?! Christian Fuhlendorff
Præmissen er næsten så simpel, som den kan blive: To gange om ugen stiller komiker Christian Fuhlendorff spørgsmålet: Hva' så?! til en kendt dansker. Og det er udvalgte personligheder, som han beundrer, finder spændende eller føler har noget at byde på.
Gay Future
“Året er 2062, og hele menneskeheden er blevet homoseksuelle. Et totalitært styre har overtaget det, der er tilbage af Nordamerika, for at sprede sin gay-agenda.
Den grå side
Kom med helt ind i herreværelset med Søren Rasteds fremragende podcast, hvor et panel af kendte mænd læser op fra gamle, slibrige udgaver af pornobladet ‘Ugens Rapport’.
PODCASTS TIL DEM DER ELSKER MUSIK
Dolly Parton’s America Radiolab ’Dolly Parton’s America’ er en tour de force ud i en god fortæller pakket ind i et lækkert lydunivers. Skaberen af serien er podcast-mesteren Jad Abumrad, og han tager os med ud på en unik rejse i country-dronningen og hendes betydning for USA.
Willers version Euroman Carsten Willer har i 20 år undgået af udtale sig om den sag, der fik karrieren til at kollapse på toppen. Men nu har han valgt at fortælle sin del af historien til Euroman i to afsnit.
Den nye stil, P3
Ægte hiphop-fans vil være i syvende himmel med P3s ’Den nye stil’-podcast, der handler om dansk raps skabelse, og som beretter om alt fra aliasser og slang til dramatiske opgør og store beslutninger.
SERIER DU BARE MÅ SE
HVAD SKAL VI LAVE?
Se flere afsnit af Coronadagbog på DR3 her
TING MAN KAN LAVE ONLINE
ONLINE BINGO
Selvom det måske lyder som noget, der normalt kun interesserer dine bedsteforældre, så er 'Banko' altså den perfekte mulighed for at spille noget sammen med hele familien. Og så er det tilmed også sjovt.
Det kan være svært at spille om en præmie, der kan indløses lige nu og her, men så kan du, hvis du er heldig, have en masse gode præmier til gode, der kan indløses, når vi engang må bevæge os ud igen. Ikke dårligt.
Sådan gør du:
1 Ring hinanden op på et videoopkald.
2 Vælg en oplæser og find pladerne frem. Hvis I ikke ligger inde med rigtige plader, så kan I selv lave nogle på et stykke papir.
Online Bingo print-selv-plader her
'Netflix Party'
Er du også træt af konstant at sidde og ser serier eller film alene? Og kan du heller ikke kende forskel på skidt og kanel længere, fordi du mangler din sædvanlige kritiske serie-makker?
Så er det godt, at I nu kan se det hele sammen over Netflix' funktion 'Netflix Party'.
De har nemlig valgt af udbrede funktionen, så der er plads til, at I kan være endnu flere, der kan afholde pyjamas-parties og se film eller serier sammen.
Sådan gør du:
1 Du installerer 'Netflix Party'.
2 I vælger, hvad I vil se.
3 Klik på det røde NP-ikon ved siden af adresselinjen for at oprette din "fest". Klik på "Start party", og del derefter linket.
4 Dine venner trykker sig ind på linket og vupti, så er I klar til at se jeres yndlingsserie sammen.
'Det Dårlige Selskab'
Okay, det er godt nok ikke en app, men det er et spil, du kan spille online.
Det populære og uhyre sjove 'Det Dårlige Selskab' er nemlig, takket være dets danske udviklere, blevet udgivet i en gratis version på deres hjemmeside.
'Det Dårlige Selskab' handler i al sin enkelthed om at skabe sjove, skæve og absurde sætninger ved hjælp af en række svarkort med ord eller sætninger.
En spiller får tildelt et kort med en ufærdig sætning, som han læser højt, og derefter gælder det så for resten af spillerne om at færdiggøre sætningen med deres svarkort.
Den, som formår at lave den sjoveste sætning, vinder, og så gentages det hele derefter med nye kort.
Du finder en nem og forståelig guide til at komme i gang på spillets hjemmeside her
'Trivial Pursuit' og 'Bezzerwizzer'
Hvis du er en af dem, der i øjeblikket ikke kan passe din skole eller dit arbejde, eller måske bare generelt godt kunne trænge til at holde hjernen i gang, så er der håb forude.
For hvorfor ikke spille med vennerne og blive klogere på samme tid?
De to klassiske vidensspil 'Trivial Pursuit' og 'Bezzerwizzer' skuffer aldrig, så tænd for videoopkaldet og kom i gang.
Sådan gør du:
1 Én person sidder med spillepladen og rykker rundt på alle brikkerne.
2 For at I alle kan se spillepladen, placerer personen med spillepladerne sin telefon, så den filmer "ned" på spillepladen.
3 Han eller hun ringer derefter sin egen og de andre deltageres telefoner op via for eksempel FaceTime eller Skype fra computeren.
4 Slå telefonen, der filmer spillepladen, på lydløs, og så burde I alle kunne se hinanden på computeren og samtidig også et billede af spillepladen.
5 I skal hver især have en stak spørgsmålskort, så I kan stille hinanden spørgsmål.
Kilde: DR
HJÆLP & STØTTE I CORONA-TID
Børnetelefonen - Børns Vilkår
Du kan ringe til Børnetelefonen på telefonnummer 11 61 11. De har åbent hver
dag fra kl. 11.00 til 23.00. Her kan du tale med en voksen, der er vant til at hjælpe
unge med både små og store bekymringer eller problemer. De kan også hjælpe dig.
Du kan også sms'e til Børnetelefonen på 11 61 11 eller læse mere her
#CoronaVen
Ungdommens Røde Kors er gået i luften med en ny online-indsats #CoronaVenner.
Som #CoronaVen giver du virtuel støtte og sender digital hjertevarme til de
udsatte børn og unge, der netop nu er afskåret fra fællesskabet under
Coronakrisen. Læs mere her
Alle har brug for en at tale med - PIGELIV
GirlTalk er for alle piger mellem 12-24 år, der har brug for nogen at tale med.
Chatten og sms er åben mandag - torsdag fra kl. 18.30 -22.30 og fredag til
søndag kl. 19.00 – 21.00.
SMS til GirlTalk på telefonnummer 8900800 eller læs mere her
Børn, Unge og Sorgs CORORNA HOTLINE
Her kan du snakke med voksne om det, som bekymrer dig ift. Covid-19
(Coronavirus). Du kan være du selv eller en i din familie har fået
coronavirussen eller det kan være du er bekymret for at du eller en, du har kær
blive smittet. Alt det og mere til, kan du snakke med voksne om hos Børn, Unge
og Sorgs Corona Hotline. Du kommer til at snakke med uddannede specialiserede
psykologer.
Du kan ringe alle hverdage fra kl. 9.00 - 16.00 på telefonnummer 69 16 16 67 eller læse mere her
Er du ensom? Chat med andre hos VENTILEN
Hos Ventilen er der altid en at snakke med, hvis du føler dig ensom. I denne
tid, hvor hverdagen er vendt op og ned og du ikke må mødes fysisk med dine
venner, der kan man godt føle sig ensom. Du kan få hjælp og nogen at snakke med
hos Ventilens chat, der har åbent kl. 16.00 - 18.00. Send besked til Ventilen
Odenses facebook eller info@ventilen.dk eller læs mere her
Chat med TUBA UNGDOM
Når vores hverdag ikke er som den plejer pga. af Coronavirussen, kan nogle
voksne få det svært og begynde at drikke for meget alkohol eller have et andet
stofmisbrug. TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35
år, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug. Hjælpen er gratis,
og alle ansatte og frivillige har tavshedspligt og er her for at hjælpe dig.
Du kan chatte med TUBAs
chatrådgivning fra kl. 18.00 - 21.00 her
Hvis du er 14 år eller ældre, kan du bestille forsamtale til et gratis
psykologforløb hos TUBA. Det gør du ved at skrive til lokalafdelingen på Bornholm her
LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION
Kurset som er rettet mod unge mellem 15-25 år bliver nu online. Se nedenunder andre unge, som har været på kurset.
For tilmelding eller nærmere information, se mere her