FAGLIGHED
Social- og sundhedsassistent
En social- og sundhedsassistent er en uddannet, autoriseret, sundhedsfaglig person, som har kompetencer til at udføre rehabilitering og sygepleje. Social- og sundhedsassistenten kan udføre kompleks sundhedspleje og er ofte involveret i planlægning og koordinering af pleje, medicinadministration og samarbejder med andre sundhedsprofessionelle, som fx sygeplejersker og læger
Social- og sundhedshjælper
En social- og sundhedshjælper er en uddannet person, som har faglighed og kompetencer til at fremme borgerens trivsel og sundhed – enten i borgerens eget hjem eller på plejehjem. Social- og sundhedshjælperen arbejder primært med praktisk pleje og støtte til borgere. Det er fx personlig hygiejne, madlavning og daglige aktiviteter. Social- og sundhedshjælperen arbejder tæt sammen med borgerne for at sikre en tryg og værdig hverdag.