ENSOMHED OG DEPRESSION
Føler du dig ensom eller har du andre tanker og følelser, som du har brug for at snakke med nogen om? Eller kender du nogen, som du er bekymret for og gerne vil hjælpe? Der findes flere steder, hvor du kan tale med nogen og måske få hjælp til at komme videre.Herunder kan du se, hvordan du kan få hjælp og støtte omkring ensomhed – både hvis du har brug for hjælp til at løse særlige problemer eller du bare har brug for nogen at snakke med.
HVILKE TILBUD FINDES PÅ BORNHOLM?
Har dit barn eller en anden tæt på dig en diagnose? Eller overvejer du måske, om dit barn eller en anden tæt på dig har en psykisk lidelse? Har du spørgsmål, problemer eller andet du gerne vil snakke om? Kommunen har en række tilbud, hvor du kan få vejledning, hjælp og støtte
Øens Fællesværk - Østergade 50
Ungdommens Røde kors åbner op hver tirsdag for hygge og madklub for alle unge mellem 15-25år. Der er mulighed for at spille spil, se en film, eller bare snakke mens man laver mad. Du behøver ikke tilmelde dig, alle er velkomne. Øens Fællesværk kan findes på Facebook. Læs mere
LÆR AT TACKLE angst og depression er et kursus til dig mellem 15 og 25 år, som oplever tegn på angst og/eller depression.På holdet møder du andre, der ligesom dig oplever tegn på angst og depression. Kurset ledes af to instruktører, som selv kender til angst og depression.
For info og tilmelding kontakt:
Koordinator Sofie Michel, tlf. 61247520 eller Sofie.michel@brk.dk
PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning giver hjælp og støtte til forældre ud fra målet om at skabe de bedste rammer for børnene. PPR er knyttet til børn og unge til og med grundskolen.
Åben Anonym Rådgivning er et tilbud fra kommunen, hvor du kan ringe eller skrive ind med dine tanker og problemer. Her vil du komme til at tale med en voksen, der kan støtte og hjælpe dig videre. Hos Åben Anonym Rådgivning kan du være helt anonym. Åben Anonym Rådgivning er et tilbud for unge under 18 år eller forældre med børn under 18 år.
Åbne tilbud. Der er mange tilbud som kræver, at du bliver visiteret igennem en sagsbehandler. Men der er også mange tilbud i kommunen, som ikke kræver en visitation.
Lektie og madklub i Ungdomsskolen. Lektie og madklubben er et nyt tiltag i Ungdomsskolen og her har du mulighed for at få hjælp til lektier, samt lave og spise mad med andre. Se mere på Ungdomsskolens hjemmeside
Værftet ligger i Nexø og har hver uge forskellige tilbud for børn og unge i forskellige aldre. Det er gratis at deltage i aktiviteterne, når du er medlem af Værftet. Se mere
Internetpsykiatrien tilbyder internetbaseret behandling af panikangst, socialangst, enkeltfobier eller let til moderat depression over nettet.
Bland dig når du ser nogen blive mobbet
Hør fire danskere, som fortæller om oplevelser med ensomhed
Tal om ensomhed